Dette er en lokal mål- og indholdsbeskrivelse for Søndersø FFO I og FFO II,  som underbygger mål- og indholdsbeskrivelsen i Furesø kommune. Den skal tænkes sammen med de andre referencerammer i Furesø kommune og på Sønderskolen.
Denne lokale mål- og indholdsbeskrivelse er opbygget kronologisk, således at vi først beskriver tidlig FFO (perioden før skolestart i 0. klasse), dernæst FFO I (fritidsordning i 0.-3. klasse) og til sidst beskrives FFO II/Solbjerggård (4.-6. klasse).
Søndersø FFO er en idræts- og kulturinstitution og vi tænker begge disse begreber bredt. Vi lægger særlig vægt på at have en bred vifte af idrætstilbud hver uge. Kulturbegrebet tænkes ind overalt i vores pædagogiske arbejde - kun fantasien sætter grænser.

FORÅRSBØRN
Tidlig FFO (forårsbørn) begynder d. 1. februar eller d. 1. maj, det år hvor barnet skal begynde i børnehaveklasse. Den. 1. februar begynder der en gruppe på ca. 20-30 børn og den 1. maj begynder resten af årgangen. Fra den 1. maj, er børnene fordelt i de klasser, de kommer til at gå i efter sommerferien. Åbningstiderne er de samme som i FFOen: 7-17 (fredag 16). Der er 10-12 faste voksne omkring en årgang i forårsperioden. Hver gruppe har deres eget lokale i 0. årgang, hvor forårsbørnene og børnehaveklasserne deles om de fælles lokaler. I den periode hvor børnene går i tidlig FFO, hører de under dagtilbudsloven.
I tidlig FFO arbejder vi med at sikre en god overgang fra børnehaven til skolen. Forud for starten den 1. februar eller 1. maj, besøger FFOens pædagoger børnene i deres børnehaver og børnene besøger FFOen med deres børnehavepædagoger eller forældre. Disse besøg er det første skridt mod barnets oplevelse af at høre til i det nye og dermed mod at øge barnets robusthed. Når børnene er startet i FFO, kommer deres børnehavepædagoger på et besøg i FFOen og vi har billeder af børnehavepædagogerne hængende i FFOen. Kort før sommerferien, laves der trivselsvurderinger på alle børn, bl.a. for at se hvordan overgangen er gået og om der er noget de voksne skal være ekstra opmærksomme på. Vi arbejder målrettet ud fra et tema, som børnene kender fra børnehaven. Det er et forløb på en uge, hvori der indgår en temadag og hvor vi ser i portofoliemapperne fra børnehaven.

Eksempel på overgangsarbejde
Den første gang Ida besøgte FFOen, var det hele så nyt og ukendt for hende, at hun ikke engang ville gå ind af døren. Personalet fra børnehaven informerede os om at afleveringerne var meget udfordrende for hende. Efter en halv time kom hun ind og så det rum hun skulle være i, men hun ville ikke tale med de nye voksne. På besøget tog vi os god tid til at vise Ida rundt og lære hende at kende. Da hun kom på besøg næste gang, ville hun gerne hilse på os, men var stadig meget forsigtig. På dette besøg præsenterede vi hende også for nogle af de børn hun skulle være sammen med. Da Ida startede i tidlig FFO, havde hun allerede en følelse af at høre til og afleveringerne gik helt fint, hun virkede tryg ved både personale, børn og lokaler og kunne sagtens sige farvel til sine forældre.

Dagens program
Kl. 7.00: Åbning i 0. klasse-området. Fælles med 0.-3. klasserne.
Kl. 8.00: Der møder personale ind hos forårsbørnene
Kl. 9.00: Samling og formiddagsmad
Kl. 10.00: Dagens aktiviteter starter.
Kl. 12.00: Vi spiser frokost.
Kl. 12.30: Vi går på legepladsen.
Kl. 13.30: Vi spiser to-mad. Herefter laver vi aktiviteter i årgangen.
Kl. 16.00: Legepladsen lukkes og aktiviteter lukkes ned. Almindelig leg fortsættes.
Kl. 17.00: FFO'en lukker (fredag kl. 16).

Personlige og sociale kompetencer
Børnene har mulighed for at danne relationer gennem hele dagen. Før kl. 9. og efter kl. 14.00 er der fri leg med mulighed for små aktiviteter i forårsbørnenes egne rum. Her møder forårsbørnene også de andre børn fra årgangen og de ældre børn og kan danne relationer på tværs.
For at styrke børnenes relationer og deres interaktion, lægges der ud over de planlagte aktiviteter, op til at børnene kan lege frit, så børnenes egne innovative og kreative tanker kan komme i spil. Personalet er på sidelinjen, til at støtte og guide, hvis der er behov.
Et eksempel på udviklingen af de personlige og sociale kompetencer er, at vi holder samling med børnene hver dag. Her gennemgår vi dagens program på samme måde hver dag og holder dermed den røde tråd. På denne måde oplever børnene genkendelighed og tryghed. Til samlingen får børnene øvet sig i at kunne holde den fælles og fokuserede opmærksomhed på det der formidles.

Sproglig opmærksomhed
I den tidlige FFO, laver vi blandt andet dialogisk læsning, historiefortællinger, små skriveopgaver, tager på biblioteket, afholder samling og meget mere for at styrke børnenes sprog.
Vi har opmærksomhed på sproget i alt hvad vi laver med forårsbørnene og vi hjælper bl.a. børnene med at blive bevidste om at bruge sproget, så det er tilpasset den givne situation.

Krop og bevægelse
Vi tilbyder forskellige former for idræt hver dag både indendørs og udendørs. Det kan blandt andet være stikbold, dodgeball, hockey, forhindringsbane, cykle, fodbold, rundbold, løbehjul og rulleskøjter. Herudover tilbydes børnene også at komme med i svømmehallen en gang. I de voksenstyrede lege og aktiviteter, lærer vi børnene at kunne følge reglerne for derefter selv at være med til at tage ansvar for legen og reglerne.

Kulturelle udtryksformer
Vi har to værksteder: grovværkstedet og finværkstedet. På finværkstedet kan børnene bl.a. arbejde med perler, lave malerier og modellere. På grovværkstedet kan de bl.a. save, hamre og slibe. Værkstederne har til formål at udvikle børnenes kreative kompetencer. De får blandt andet kendskab til farvelære, forskellige materialer og værktøj.
Børnene lærer at samarbejde og at det er okay at lade sig inspirere af andre og de oplever glæden ved at hjælpe andre på et værksted. De lærer at turde kaste sig ud i opgaver og ideer uden nødvendigvis at kende resultatet.

Natur
Vi har en stor legeplads med en masse gode muligheder. Der er blandt andet et hyggeligt bålhus, plantekasser, svævebane, klatrestativer, boldbaner, store bakker og gode træer at klatre i. Vi tager derudover på små ture til andre steder i lokalområdet, skoven, Søndersø, Farum Sø og har også mulighed for at besøge en naturskole.

Eksempel på personlige, sociale og sproglige kompetencer
Da William startede i tidlig FFO, havde han meget svært ved at vente på tur. Når der blev stillet et spørgsmål, råbte han sit svar, før nogen blev spurgt. I de måneder han gik i tidlig FFO, blev det at vente på tur trænet både ved samlinger og i aktiviteter med fokus på sproglig opmærksomhed. Vi voksne talte med William om at vi godt kunne forstå at han gerne ville svare, at vi gerne ville høre hvad han havde at fortælle og at vi ville hjælpe ham med at vente på tur. Ved samlingerne begyndte børnene selv at minde hinanden om at man skal række hånden op for at få lov til at svare og i takt med at børnene i gruppen blev dygtigere til at vente på tur, blev William mere og mere opmærksom sin egen adfærd, som han efterhånden begyndte at regulere, sådan at han rigtig ofte huskede at vente til han blev spurgt, før han svarede.
For uddybning af den pædagogiske praksis i tidlig FFO, se læringsmålene på FFOs hjemmeside: Iportalen.soendersoe.dk
FFO I
I Søndersø FFO I arbejder vi i årgangsteams (0. klasse - 3. klasse) samt værksteder. Hver klasse har en kontaktpædagog, som følger klassen i fire år. Kontaktpædagogen varetager den understøttende undervisning i klassen og deltager desuden i undervisningen sammen med klassens lærere. Når børnene slutter i undervisningen, giver kontaktpædagogen en daglig overlevering i klassen, så alle børn ved hvilke tilbud der er i FFOen den pågældende eftermiddag, både i årgangen, på værkstederne og de øvrige steder i huset. På denne måde søger vi, at sikre børnenes trivsel og læring, på bedst mulige måde.
Vi benytter Iportalen, der både fungerer som afkrydsningssystem, hvor børnene kan krydse sig ind og ud af FFOen og som kommunikations-platform mellem forældre og FFO.
Det er vores mål, at børnene gennem hele deres dag, får mulighed for at udvikle deres kreative, kropslige, personlige, sociale samt faglige kompetencer. Vi understøtter muligheden for at skabe noget nyt og udforske nye sider af sig selv. Børnene bliver gennem de forskellige værkstedsaktiviteter og tilbud, inspireret til at indgå i forskellige fællesskaber og rollelege. Vi skaber læringsmiljøer hvor det enkelte barn, får mulighed for at udvikle forskellige færdigheder, udfolde deres iboende potentialer og være fejlmodige (her må godt fejles).
Samtidig medvirker vores aktiviteter og metoder, til at børnene lærer at tage hensyn til hinanden. I Søndersø FFO har vi en narrativ tilgang til det pædagogiske arbejde. Vi benytter eksternalisering og bevidning som metoder i dagligdagen. Vi vægter højt, at den voksne er åben, anerkendende, understøttende og udfordrende i samspillet med børnene. Det er vores mål og vigtigste opgave, at gøre vores bedste for, at opleve det enkelte barn, lige præcis der hvor det er - både i forhold til livssituation og udvikling. Vi har ugentlige teammøder, hvor vi har didaktisk planlægning af aktiviteterne i FFO. Kommunikation omkring de bagvedliggende tanker, deles med forældrene via årgangenes nyhedsbreve.

Eksempel på en spontan aktivitet, som bygger på tidligere didaktiske planlagte aktiviteter, der både tilgodeser de personlige, sociale, faglige kompetencer.
Julie er trist og savner sin mor, som er ude at rejse. Jeg spørger Julie om hvad der kunne hjælpe hende, til at blive i bedre humør. Hun tænker! Jeg kommer med et forslag om at vi kan åbne syværkstedet og sy en kramme bamse. Julie siger jahhh!
Vi går i gang og Julie tegner selv sin bamse med lidt hjælp. Herefter finder vi filt i den ønskede farve. Der kommer flere børn, som også vil lære at sy en bamse. Efter at Julie er færdig med sin bamse, udvikler det sig til, at bamsen også skal have tøj på. Alle omkring bordet begynder at designe tøj til deres bamser. Kjoler, bukser, nattøj mm.
Denne progression løber over ca. en måned, hvor børnene udvikler sig fagligt, idet at de lærer forskellige syteknikker samt får kendskab til måleenheder mm. Desuden indgår de i et socialt samspil, hvor de bl.a. taler om følelsen af at savne.
Julie er glad for sin bamse og bruger den stadig meget.

Årgangene
I årgangene er eftermiddagene struktureret sådan, at hver medarbejder har en fast funktion ugen igennem. Der er altid en afkrydser, som holder øje med iportalen og siger farvel til børnene når de går hjem. Der er også en ”flyver” (inklusionsvoksen), som har særlig opmærksomhed på at alle børn har det godt og laver noget de gerne vil. Derudover er der ofte en der deltager i husets idrætsaktiviteer, en der er på legepladsen og resten laver aktiviteter i årgangen (kreative aktiviteter, spilleværksteder, større projekter mm). Herudover er der i årgangene mulighed for, at børnene kan lege frit i de forskellige læringsmiljøer samt mulighed for at lave lektier, ved et af bordene i storrummet, med mulighed for at få hjælp af en pædagog. Årgangene er indrettet forskelligt og der bliver løbende justeret i indretningen samt i udvalget af spil og legetøj, alt efter hvilket klassetrin årgangen er. I FFOen vægter vi højt, at børn lærer af børn og trives i det de laver. Derfor kan børnene frit bevæge sig mellem alle årgange og værksteder hele eftermiddagen.

Særligt for 0. årgang:
I 0. årgang går vi som voksne ”foran” børnene og bygger vi videre på det børnene har med sig fra børnehaverne, mens vi guider dem til livet i FFOen (og undervisningen). Indenfor det personlige har vi fokus på at børnene lærer at holde styr på deres egne ting og sammen med børnene opbygger vi en kultur og nogle rutiner, hvor børnene bl.a. lærer at tage ansvar og rydde op efter sig selv. På det sociale område guider vi børnene i inkluderende adfærd i de lege og relationer børnene er i og vi skaber nogle rammer, der giver børnene mulighed for at have samtaler med hinanden (fx i cafeen). De faglige kompetencer bliver bl.a. styrket gennem spil, hvor turtagning, hukommelse samt tal og bogstaver bliver trænet.

Særligt for 1. og 2. årgang:
I 1. og 2. årgang går vi som voksne ”ved siden af” børnene. I disse år introduceres projektideen, da børnene ofte begynder at udvise interesse for at optræde eller lave større projekter. I projekterne har børnene medbestemmelse og bidrager gennem hele forløbet. Personalet reflekterer sammen med børnene om hvad der skal til, for at komme i mål med projektet. Et projekt kan fx være en wellness salon, hvor børnene kan relaterer til eksempelvis en virkelig frisørsalon. Her hjælper vi som voksne dem, ved at guide og komme med ideer samt hjælpe med udførelsen af projekterne. Desuden lærer børnene meget af hinanden. Disse projekter styrker både de personlige, sociale og de faglige kompetencer. Vi introducerer også mere krævende kreative aktiviteter, der udfordrer børnene motorisk og kreativt. Vi lægger vægt på at lære børnene at tage ansvar for egne handlinger i en konflikt og vi benytter forskellige metoder til at hjælpe dem videre efter en konflikt eller anden udfordring.

Særligt for 3. årgang:
I 3. årgang går vi som voksne ”bag ved” børnene. På dette tidspunkt er børnene kommet så langt, at de selv kan planlægge, udføre og evaluere et projekt og børnene begynder at få øje på deres egen progression. I 3. årgang er der et poolbord, hvor børnene lærer at spille pool efter bestemte regler og hvor der bliver afholdt turneringer. Ofte vil børnene også gerne lave andre turneringer, fx skak, bordtennis eller tegnekonkurrencer, som de selv udvikler og vurderer. Da børnene efter 3. årgang, selv skal have styr på deres aftaler, begynder vi på dette tidspunkt, at øve klokken mere intensivt, så børnene bliver gode til selv at huske og følge deres aftaler, når de skal til fritidsaktiviteter eller selv gå hjem.

Når vi på denne måde i vores planlægning og metoder, møder børnene der hvor de er og skaber rammer, der giver børnene mulighed for at udvikle sig personligt, socialt og fagligt, kan vi følge og være i dialog med børnene om deres progression gennem de fire år børnene går i FFO.

Legeplads
Vi er så heldige, at have en dejlig stor legeplads, med masser af muligheder. Her laves ofte mad over bål og en stor del af idrætsaktiviteterne foregår også på legepladsen. Vi har desuden en køkkenhave, hvor der plantes forskellige grøntsager og urter til brug i bålmaden. På legepladsen er der desuden en multibane, en stor sandkasse, flere klatrestativer og gynger, en svævebane samt en masse bakker og huler.

Eksempel på en aktivitet
Indretningen af finværkstedet er didaktisk tænkt til at møde børn på en sådan måde, at det tilgodeser både planlagte aktiviteter samt frit eksperimenterende aktiviteter. I alle områder er der masser af materialer, som kan bruges til produkter og som pynt eller udstyr.

En tilfældig dag, kommer en gruppe piger fra en klasse, med ønsket om at designe deres eget hus. De taler ivrigt og bliver enige om, hvilken farve huset skal have og ligeledes lidt om indretningen. Dette evalueres dog mange gange i forløbet. Det er tydeligt, at pigerne kender til hinandens kompetencer.
Da vi også kender pigernes roller i de fagfaglige sammenhænge, er det interessant at se og opleve hvordan rollerne byttes om.. Nu kommer den/de med store innovative og kreative evner, mere til syne og mødes af en fantastisk respekt. Pigerne er gode til at give hinanden plads og enes om hvilke materialer, der skal bruges.
Huset mangler intet - der er både køkken med vask, komfur og køleskab (hvor hylderne indeholder madvarer formet af let ler), dagligstue, bad, værelser med små hjemmegjorte malerier og udklip. På øverste etage, udhæng af en fantastisk altan, som er opbygget af små træstykker og i haven, er der blevet plads til en fodboldbane.
Efter en uge fortsatte de med at fremtrylle et vandland med rutsjebaner, hvor de brugte lange paprør som de klippede over på langs og gamle blå plastikposer blev til vand i rutsjebanerne og bassinerne.
I fritiden skiftes pigerne til at have det stående hjemme hos dem selv eller i klassen.

Dette er blot et eksempel, men vi oplever hver uge, at børn fordyber sig sammen, i blandede grupper på tværs af alder og årgange.

For uddybning af den pædagogiske praksis i værkstederne, se beskrivelserne på : Iportalen.soendersoe.dk

 

Del: