Kære Søndersøskole
Fællesskab og tillid. Det er nøgleordene i år. Det er Danmarks sammenhængskraft, siger statsministeren. Det ved vi godt. Det er grundlaget for Søndersøskolen, og for vores vision for Søndersøskolen. Vi sætter stærke fællesskaber og sammenhængskraft i centrum. Vi sætter fokus på den tillidsrelation der er - mellem jer og eleverne. Mellem jer og os forældre.

Der sker meget, fra vi afleverer vores små poder i 0-klasse på Søndersøskolen. Nervøse (både børn og voksne) – men fulde af forventning. Måske får man en ny bedste ven på første skoledag. De får nye, stærke autoriteter i deres liv. Bliver del af et nyt fællesskab. I vinder deres tillid. I viser dem tillid. Får dem til at føle sig trygge og velkomne. Når vi 10 år senere siger farvel til Søndersøskolen, så står vi med et stærk, dannet og uddannet ungt menneske.

Det er det fællesskaber kan. Det er det sammenhæng gør. Skaber tillid og selvtillid. Det gør Søndersøskolen. Den gør en forskel. I gør en forskel. For børn og unge – og for deres forældre.

Vi er stolte af at være en del af jeres fællesskab. Vi er glade for, at I skaber sammenhæng. Vi er glade for at være del af arbejdet med at danne og uddanne vores fælles børn. Vi er glade for at kunne vise jer tillid, og for den tillid I viser os og vores børn. Rigtig god Lærerens dag.

Tak fordi I gør en forskel.

Skolebestyrelsen

IMG 1141
Skolebestyrelsen deler æbler ud om morgenen på Lærernes dag
Del: