---
title: "Ny i skolen"
description: "Skal dit barn starte i 0. klasse?"
date: "2026-02-24"
created: "2023-10-12"
---

[Hjem](https://soendersoeskolen.furesoe.dk/)

                    [Vores skole](https://soendersoeskolen.furesoe.dk/vores-skole)

                [Ny i skolen](https://soendersoeskolen.furesoe.dk/vores-skole/ny-i-skolen)

# Ny i skolen

Er dit barn ved at være skoleklar ? Her kan du få overblik over, hvad der sker før, under og efter skolestart. Vi guider dig trygt gennem processen. Og vi vil glæde os til at byde dig og dit barn velkommen på Søndersøskolen.

## Information

###

                                    Hvornår kan jeg indskrive mit barn i skolen?

I efteråret, når dit barn er 5 år, er det tid til indskrivning i 0. klasse. Du finder information om skoleindskrivning, skoledistrikter, udsat skolestart og meget mere på kommunens hjemmeside ved at trykke på linket.

[Skoledistrikter, frit skolevalg og skoleindskrivning](https://soendersoeskolen.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/0de14e33-cd75-486d-8d2a-5b6437653395)

###

                                    Vi sørger for en tryg skolestart for dig og dit barn

Overgangen fra børnehave til skole kan føles som en stor forandring for både børn og forældre. Der er mange nye ansigter, omgivelser og rutiner, man skal lære at kende. På Søndersøskolen ønsker vi at give både børn og forældre en tryg skolestart, og vi begynder forberedelserne allerede et år inden, dit barn har sin første skoledag.

Sådan sikrer vi den bedste skolestart for dit barn:

- Vi besøger alle børnehaverne i vores skoledistrikt, så børnene kan se, hvem vi er. Vi snakker lidt om, hvad en skole er, og hvad man laver hos os, og vi hører, hvad børnene selv tænker om at begynde i skole.
- Børnehaverne besøger os, så børnene kan se klasserummene, tjekke legepladserne ud og møde nogle af deres kommende lærere og skolekammerater.
- Vi inviterer til informationsmøder i løbet af foråret. Vores FFO holder et informationsmøde, hvor I kan høre om hverdagen i skolens FFO. Undervisningsdelen holder ligeledes et informationsmøde i marts, hvor I hører om opstarten i børnehaveklassen, vores arbejde med trivsel og læring og om vores nest spor. Du får også mulighed for at møde lærere og pædagoger fra 0. årgang.
- Vi bor sammen med fritidsordningen (FFO), og vi arbejder tæt sammen om at skabe en tryg, overskuelig og alligevel afvekslende hverdag. En del af børnehavebørnene begynder i FFO i februar, og en anden del begynder i maj. Det giver både børn og voksne god tid til at besøge hinanden og lære hinanden at kende, inden den første skoledag i starten af august.
- Vi har overleveringsmøder med pædagoger og ledere i børnehaverne, hvor vi taler om, hvordan vi kan hjælpe hvert enkelt barn med at få en tryg overgang til skolelivet.
- Vores dør er altid åben for børn og forældre, der ønsker en samtale eller gerne vil besøge skolen inden skolestart.

###

                                    Skoleskift

Hvis jeres barn allerede er i gang med sin skolegang, og I enten ønsker at melde jeres barn ind eller ud af skolen, så skal I bruge nedenstående blanketter. Hvis I har fælles forældremyndighed skal Blanketten altid underskrives af begge forældre. Blanketten kan sendes via mail eller afleveres på skolens kontor.

[Indmeldelsesblanket.pdf](https://soendersoeskolen.furesoe.dk/p/Subsites/Skolernes dokumenter/Søndersøskolen/Indmeldelsesblanket-1.pdf "Indmeldelsesblanket.pdf")

[Udmeldelsesblanket.pdf](https://soendersoeskolen.furesoe.dk/p/Subsites/Skolernes dokumenter/Søndersøskolen/Udmeldelsesblanket.pdf "Udmeldelsesblanket.pdf")

## Velkommen i skole 2025-2026

Her kan du finde nyttige informationer og kontaktoplysninger til skolen.

                            [Velkommen-i-skole-25-26.pdf](https://soendersoeskolen.furesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/608cf6a2-8d6d-4184-501a-08dde7008690)
